Se forlaget




TOBike 2008

EN TURFOLDECYKEL

English version

Indledning

TOBike er en cykel, som i sammenpakket tilstand kan medbringes som almindelig bagage i tog uden hensyn til, om der er "Cykelmedtagning" for det pågældende tog .

Cyklen er en fuldt udstyret turcykel, der kan foldes, indpakkes og transporteres som almindelig håndbagage. En feriecykel, der tager sigte på overnatninger i B&B, hoteller ol.. Den er ikke egnet til campinggrej, som iøvrigt også giver en masse bøvl i forbindelse med tog og busser.
Jo mindre bagage jo bedre.

Cyklen er ikke velegnet til pendling, hvor hurtig sammenfoldning og udfoldning kræves, samt som bådcykel el..






------------------ Foldet: 660 x 530 x 200 mm------------------



Bemærkninger

Cyklen er en særdeles velkørende cykel på sine 406-hjul, også med 18 + 16 liter bagage. Fornavet har indbygget affjedring på 8-10 mm, og baghjulet er affjedret ca 10 mm med omdrejningspunkt omkring krankboksen, så kæden er fuldstændig upåvirket.
Affjedringen suger lige netop de mest relevante vibrationer bort, den styrer fuldkommen præcist også ned ad bjergveje uden den mindste fornemmelse af utryghed, og de hydrauliske skivebremser virker særdeles godt.

Cyklens gear rækker fra 1,8 - 6,5 meter (geartal 23 - 81") med 10 trin i stort set lige store intervaller, nok til fortsat kørsel 12% opad i det laveste gear, og træden med rundt til ca 38 km/h i det højeste gear. Helt perfekt for en turcykel. Når man kører ned ad bakker med større fart er der jo ikke nogen grund til at træde i pedalerne.



se BJERGTIPS








Opdateret den 8. dec. 2011



TOrkil Brøndum, Skolegade 1, 7700 Thisted - info@tobike.dk


Foldecyklens udvikling

Den første TOBike prototype blev produceret i løbet af vinteren 1998/99. Det blev en lidt robust og tung udgave, men den har fungeret upåklageligt på 3 lange cykelture i Sydeuropa, ialt 5.000 km, samt 5.000 km i Danmark.
Rejser ud og hjem blev foretaget med tog med cyklen som almindelig håndbagage.
I betragtning af at det var den første cykel jeg selv har tegnet med CAD-program og derefter produceret på mit lille værksted, betragter jeg den som en succes. Imidlertid fortsatte jeg med at tegne og producere en lettere og mere handy model, TOBike 2. .
I løbet af vinteren 2000/01 producerede jeg 2 stk TOBike 2001. Cyklerne er anvendt til mange cykelture overalt i Europa, samt 4 i USA. De tre TOBike 2 og 2001, samt to nye TOBike 2008 har til nu ialt kørt 83.500 km touring. Så det er veldokumenteret at cyklen fungerer godt og stabilt.


Torkil Brøndum blev født i København i december 1936. Han har arbejdet som rådgivende ingeniør siden 1964 og er nu på pension. Han var på sin første lange 3.000 km cykeltur Norge og Sverige rundt i juni 1953, og i de følgende år Norge, Schweiz og de italienske Alper. Inden for de sidste 30 år har han cyklet mange ferielture (ofte med sin kone) i Europa og USA.

Medlem af:
Dansk Cyklist Forbund
Adventure Cycling Association,
Missoula, MT-USA



Videre udvikling

Selv om vores behov var dækket med de to gode TOBike 2001, så har jeg nu produceret 2 stk TOBike 2008 (se foto ovenfor), en model med nogle forbedringer, hvor baghjulets affjedring ikke omfatter bagbagagen, og desuden er begge hjulnavene mindre og lettere.
Desuden har jeg produceret 1 stk TOBikePLAYn, som ikke kan foldes og som ikke har affjedring af baghjul. Den er mest beregnet til lokale cykelture.



SPECIFIKATIONER

Stellet

Stellet udført i hård- og sølvloddet stål 37 og 52. Det kan foldes 198° rundt om kranken i et bronzeleje. Sidestyret gummistøddæmper ø50 x 35 mm - 45° shore.
Bagrammen er udstyret med beslag til montage af begge hjul under transport.
Vægt: Forramme 1.660 g, bagrammen incl. bronzeleje 1.300 g og mono forgaflen 700 g.

Krank

Speed-drive planetkrankgear fra Florian Schlumpf i Schweiz med 34 tænder (svarende til 56 tænder ved skift, som foregår med hæltryk mod akselenden). Se SPEED DRIVE

Pedalarme

170 mm med Shimano klikpedaler.

Nav

Begge nav er specieludført i aluminium og rustfrit stål.
Fornavet er med indbygget 13 mm svingarm og 1 eller 2 sammenpressede gummikugler (Sportech patent), se foto nedenfor. Totalbredde 70 mm. Udført for montage af bremseskive.
Bagnavet er kun 101 mm indvendig og 135 mm totalt med bolte. Selve hjulet er 50 mm bredt og udtageligt, mens skivebremsen og 5-kransen med kæde forbliver på plads. Udført for montage af Formula bremseskive ø 140 mm med 4 huller.

Gear

Ovennævnte Speed-drive 34-(56) plus 5-krans med 14-17-20-24-28 tænder. (Det er en fordel at de 34 tænder slides helt ens pga planetgearet, frem for at ske på to modsatrettede sider som i et normalt "fastlåst" tandhjul).

Bremser Formula Evoluzione 9.5 hydrauliske skivebremser. (produceres ikke mere)

Sadel Specialized BodyGeometry med gel. Sadelpinde er individuelt tilpassede.
Styr

Almindeligt næsten lige styr med TransX justerbare bar ends. Frempindene er individuelt udført og specielt justeret i vinkler og længder.

Lys

Dynamo ved baghjul B&M Dymotec S6. Nye cykler med diodelygter og batterier

Bagage

Foran: 18 liter Bromptontaske, resp. 17 liter Bikebin, blok demonterbar i specielbeslag aht til den foldede cykels pakkelængde.
Bag: System Topeak 16 liter, resp. Ortlieb Bike-Box 12 liter.
På togrejse bæres bagtasken i en 90 gram sammenfoldelig tynd stofrygsæk, der iøvrigt er god på turen til indkøb af mad og drikke til picnic. Cyklen i skulderstrop støttet af den ene hånd og fronttasken i den anden hånd.
Kuffert: Den foldede cykel passer iøvrigt helt præcist i en Samsonite type 141006175 - 85,5 liter. Anvendt som normal flybagage til og fra Sicilien, samt USA fire gange.

Forskærm

1 mm aluminiumsplade, resp. 5 mm nylonplade under forstellets gitter.

Størrelse

I sammenfoldet tilstand fylder cyklen 660 x 530 x 200 mm eller 70 liter, og det er - så vidt jeg er orienteret - den mindste - og i hvert fald fladeste - sammenfoldede turcykel der findes. Den pakkes i en pose som Bromptons, åben nedad (men den kan lukkes med bølgepap eller aviser holdt fast af bånd), samt med bærestropper i selve cyklen.

Samlet vægt Med det hele vejer cyklen 15 kg.
Udpakning og pakning tager ca. 15 minutter med brug af unbrako 5 og 6 mm. Lidt længere for pakning, der også ofte kræver lidt rengøring.
  Fornavet har indbygget ca. 10 mm affjedring.
Bagnavet kan adskilles, så selve baghjulet kan tages ud uden at berøre hverken bremseskive eller friløbskrans.

Ved PRINT anvend papir: A4 "liggende" eller A3 "stående"